Lige ved og næsten
U15 liga 1
Kolding - OB 1-0
Lørdag eftermiddag skulle vi en tur til Kolding, hvor endnu en svær modstander tog i mod os. Efter to snævre nederlag i de første par kampe var drengene klar på at skaffe os vores første point i ligaen.
Første halvleg starter, og det er to hold, som gerne vil frem på banen. Der opstår mange fysiske dueller centralt, og spillet bølger frem og tilbage. Der bliver gået til stålet i tacklingerne, og OB er fint med kampen uden at komme frem til de helt store chancer. Vores forsvar og målmand spiller en solid halvleg, men tilsvarende er Koldings defensiv også velorganiseret. 0-0 i en helt lige første halvleg.
Anden halvleg er det Kolding, som er lidt mere i boldbesiddelse. OB mister for hurtigt bolden ved erobringer, og bliver stresset i det opbyggende spil.
Vi tyr til driblinger frem for afleveringer, hvilket er nemt at dække op for. Vi har det svært på den sidste tredjedel af banen, og får ikke rigtig skabt noget offensivt. Kolding er har til gengæld heller ikke de store chancer, men alligevel sniger deres angriber sig fri i venstre side, og sparker den i mål til 1-0 midt i halvlegen.
Selvom Kolding får gult kort de sidste 10 min. Er vi ikke i stand til at true offensivt, og kampen ender desværre med et nederlag.
Drengene var skuffet efter kampen, da vi igen igen er godt med. Kolding havde de marginaler der skulle til for at vinde i dag, hvor OB manglede et ekstra gear. Kampene bliver spillet i et konstant højt tempo, hvilket gør, at vi skal tænke hurtigere både med og uden bold. Vi ser på kampene som god læring, og vi forsætter med at klø på, så skal pointene nok komme.