Lige kamp endte med stribet sejr.

U19 Liga 3
OB – Aarup BK 2-1 (1-1)
U19 OB1 tog onsdag aften imod Aarup BK i Ådalen.
En rolig aften, god temperatur, og garanti for en stor kamp.
Begge hold lå med samme point, dog havde vi en kamp yderligere til gode, og sejren idag ville derudover godt og vel sikre os 1. Pladsen.
Det var som sagt hjemmebane, og her taber vi ikke. Det var dagsorden for kampen.
Vi stiller med en rigtig fin trup, trods 3 af den stærkeste start 11’er måtte sidde over med skader og afbud.
Allerede fra første fløjt viser vi at vi har kampen ved at udfordre med forskellige spilsystemer, og bevidsthed om hvornår der skal spilles hurtigt og hvornår vi skal holde ro på bolden. Hvilket var fremragende at se i så stor aktion.
Dog gentager meget af vores sidste møde sig, mange stribede chancer, men mod en Aarup keeper der er skarpere end os.
Vi kommer igen frem til rigtig mange gode muligheder men mangler den sidste kvalitet og koncentration igen.
20 min. Inde får vi dog scoret og herfra ligger vi tryk på, men i den anden ende kom Aarup frem til deres eneste skud på målet da de får tildelt et straffe og reducerer til 1-1.
Vi går til halvleg med 1-1 men snakker om at vi ikke skal panikke, vi skal finde roen derinde, finde gejsten og glæden for fighten og samarbejde bedre og koncentrere os så vi får det slutresultat på vores chancer.
Det bliver igen en halvleg med masser af spil på Aarups banehalvdel, og en masse store chancer, men blot til 1 mål. Men det var i sidste ende nok da dommeren fløjter af og stillingen siger 2-1.
En solid indsats af truppen og 3 vigtige og velfortjente point, men vi skal arbejde på kvaliteten af vores afslutninger til de to resterende og afgørende kampe.