Menu

Klar til liga 1 efter 6 sejre i træk!

image
Jesper Eriksen
01. december 2025 kl. 07:33

U15 liga 2

OB - Esbjerg 2-0

Søndag eftermiddag skulle vi spille vores sidste kamp i liga 2 mod Esbjerg. Efter at Middelfart havde sikret sig 1. pladsen i gruppen, så var der lagt op til en direkte duel om 2. pladsen. Både OB og Esbjerg var allerede sikre på en plads i liga 1 til næste sæson. Så for OB’s vedkommende, handlede det om, at få den 6. sejr i hus i træk, så vi står med det bedste udgangspunkt til næste sæson!

Første halvleg går i gang, og OB har medvind. Esbjerg er et fysisk stærkt hold, og der er mange dueller på midtbanen. Begge hold spiller relativt sikkert, og kampen er uden de store chancer. Både OB’s og Esbjergs målmænd står begge en god kamp med sikre indgreb trods kraftig vind. OB’s målmand tager en flot redningen i slutningen af halvlegen som ender 0-0.

Anden halvleg går i gang. Esbjerg kommer længere frem på banen, da de også har medvind. Esbjerg er stærke i nærkampene, og OB kæmper for at holde modstanderen fra chancer. OB’s forsvar og målmand spiller til UG i dag. Selvom Esbjerg gør, hvad de kan for at score, så står vi godt sammen defensivt, og holder Esbjerg fra chancer.

Med ca 10 min. igen tager vores 8’er sagen i egen hånd. Med snævre driblingen, og et kanon-hug fra venstreside af feltet, flyver bolden direkte op i det lange hjørne til 1-0 til OB. Et flot mål ud af det blå! Esbjerg taber pusten, og vi får frispark på kanten af feltet. Vores angriber sparker flot hen over muren, og Esbjergs målmand bokser bolden på stolpen - vores 8’er følger op 2-0 til OB, som bliver slutresultatet.

Hermed fik drengene gjort arbejdet færdigt, og med imponerende 6 sejre i træk, så er vi både glade og stolte over den udvikling holdet har været igennem.

Inden længe går drengene på en velfortjent juleferie, og så ser vi frem til en ny spændende sæson i liga 1 anno 2026.

Endnu engang - tak til alle spillere, forældre, trænere og ikke mindst klubbens ledelse. Uden jer havde dette ikke kunne lade sig gøre! 

God jul og godt nytår fra årgang 2011 

Luk