Menu

Intenst opgør mod Tåsinge

image
Jesper Eriksen
13. oktober 2025 kl. 16:01

U16 Liga 3

OB -Tåsinge 3-2 (1-1)

 

Søndag bød på et intenst opgør i Ådalen, hvor OB’s U16 Liga 3 tog imod Tåsinge.

Kampen blev spillet med fokus på få berøringer, gode pasninger og at bruge banens bredde – og det gav hurtigt pote.

OB kom stærkt fra start og fulgte kampplanen til punkt og prikke.

Efter et flot opspil blev det 1-0 til striberne.

Spillet fortsatte i samme positive stil, men et boldtab på Tåsinges banehalvdel førte til en lang bold i dybden, som gæsterne udnyttede til udligning – 1-1.

Efter pausen kom OB igen godt ud af starthullerne og bragte sig foran 2-1 efter endnu et veludført angreb.

Holdet fortsatte med at skabe chancer, og det hårde arbejde blev belønnet, da OB øgede til 3-1.

Mod slutningen fik Tåsinge et straffespark, som blev omsat til 3-2.

OB holdt dog hovedet koldt og kæmpede sejren sikkert hjem.

En velfortjent sejr, hvor præstationen på bolden var stærk, og hvor resultatet egentlig burde have været endnu større – men Tåsinges målmand leverede en sand fantomkamp.

Luk