Intens opgør mod Sønderborg
 
                    
U15 liga 2
OB-Sønderborg 2-2 (0-1)
Søndag eftermiddag stod den på et spændende opgør, hvor Sønderborg gæstede Ådalen.
Første halvleg går i gang i en lige affære.
Sønderborg har nogle store forsvarsklipper, som tager godt fra, og vi har svært ved at få sat vores spil op til chancer.
Vi begynder at få bedre fat i pasningsspillet.
Vi er gode til at spille i små rum, men outputtet udebliver.
I stedet er det Sønderborg som, kommer fri i venstre side, og med en skarp dribling ligger deres angriber den i mål til 0-1.
Nu er Sønderborg presset helt tilbage i feltet.
Det er svært at trænge igennem deres mur af forsvarsspillere.
Vi går til halvleg med et mål nede, men er stadig fortrøstningsfuld.
Anden halvleg er i gang, og nu har OB modvind. Vi er godt med i kampen, og får lagt pres på Sønderborg.
Alligevel er det et flot langskud fra midten af banen fra Sønderborgs midtbanespiller, som sejler ind i medvind til 0-2, og drengene er for alvor i modvind.
OB virker dog upåvirket og klør på.
Efter to identiske situationer får vi scoret to hurtige mål, da vores angriber løber fra Sønderborgs forsvar, og hamrer bolden stensikkert ind først til 1-2 og kort efter til 2-2.
De sidste 15 min. bølger spillet frem og tilbage.
Både Sønderborg og vi selv har mulighed for avancere, men det forbliver uafgjort, hvilket er et fair resultat.
Drengene fik ros for at spille bolden flot rundt i dag. Klart den bedste pasningskamp, hvor vi er dygtige til at tilbyde os, og flytte os for hinanden.
På onsdag møder vi Middelfart ude i et spændende topopgør. Middelfart, som ligger nr. 1 i puljen, hvor vi selv ligger nr. 2.
