Menu

Hjemmesejr til U16 onsdag aften

image
Jesper Eriksen
18. september 2025 kl. 07:35

U16 Liga3

OB – BK Stjernen 2-0

 

En kamp, hvor vi på forhånd havde aftalt at vinde på gode pasninger med få berøringer og ved at stå solidt på banen i alle situationer.

Fra første fløjt lykkedes vi med at sætte spillet flot op og skabe flere gode muligheder.

Efter et stærkt sololøb tog Almin et par gode træk og sparkede bolden flot ind ved stolpen – til OB!

Resten af 1. halvleg bød på chancer i begge ender, men vi holdt føringen til pausen.

 

I 2. halvleg kom BK Stjernen bedre med og satte os under pres, men vi stod godt defensivt og slog hurtigt kontra.

I det 60. minut udbyggede Jacob føringen til 2-0 efter et flot angreb.

Han havde yderligere to store chancer, men Stjernens målmand hev nogle fremragende redninger frem.

Kampen bølgede frem og tilbage i de sidste minutter, hvor vi igen skabte flere muligheder, men uden at få yderligere scoringer.

Slutresultatet blev 2-0 til OB, og drengene kunne juble over en fortjent sejr og samtidig få revanche for nederlaget i sidste opgør.

Luk