Menu

Hjemme nederlag i tæt kamp for U15

image
Jesper Eriksen
07. september 2025 kl. 18:38

U15 liga 2

OB-Fredericia 2-4

Søndag eftermiddag tog vi imod Fredericia, som ligger med i toppen af tabellen.

Så vi vidste at det ville blive en hård kamp, med god modstand.

Første halvleg er i gang, og det er Fredericia, som ligger et højt pres på os.

Vi får lov til at spille den rundt i bagkæden, men de presser os hårdt når vi kommer længere frem på banen.

Fredericia udnytter en fejlpasning, og kommer fortjent foran 0-1. 5 min. senere sparker vores angriber ud af det blå på mål fra distancen, som går lige over Fredericias målmand til 1-1.

Det sætter lidt mere skub i vores offensiv, og vi er godt med ind til halvleg.

Anden halvleg er det OB, som kommer langt frem på banen. Fredericia vil gerne spille den frem, men vi er godt organiseret, og kommer til nogle gode muligheder, som vi desværre ikke udnytter.

Vi virker til at have godt styr på kampen, men Fredericia scorer desværre på hjørne til 1-2.

 Vi satser, og kaster mere frem, hvilket giver Fredericia nogle muligheder, som de udnytter koldt med to hurtige mål 1-4.

Vi får reduceret til 2-4, da der mangler 5. min, men tiden løber imod os, og vi taber desværre til et godt spillende Fredericia mandskab i en ellers helt lige kamp.

I dag mærker vi, at niveauet og tempoet har fået et nøk op, hvilket betyder, at vi skal tænke og spille hurtigere.

En rigtig fed kamp, som desværre gik ikke til vores fordel. Drengene kæmpede flot, men vi manglede noget tyngde i offensiven i dag, hvorpå Fredericias offensiv var skarpe.

Næste kamp er om ca 2 uger, hvilket passer fint, da vi har en del af drengene, som bøvler med småskader.

Luk