Fredag aften var U15 Liga 5 på besøg i Vindinge.
U15 Liga 5
Vindinge – OB 5-1 (5-1)
Fredag aften var U15 Liga 5 på besøg i Vindinge.
Kampen starter i et pænt tempo, men vi kæmper fra start med vores positionering på banen. Det udnytter Vindinge efter fire minutter, hvor de kommer igennem på siden, trækker ind i banen og krøller bolden flot over i det lange hjørne til 1-0.
Kort efter får vi svaret igen. Vi fanger Vindinge i en omstilling og får udlignet til 1-1.
De næste fem minutter bliver desværre rigtig dyre for os. Vindinge får scoret tre gange, alle på langskud, hvor vi ikke får lukket ordentligt ned. En meget effektiv periode fra Vindinges side.
Vi vælger herefter at ændre formationen, og det giver os mere kontrol over kampen. Vi får bedre styr på vores positioner, holder længere på bolden og begynder at finde hinanden bedre på banen.
Kampen finder ind i et mere stabilt tempo, hvor vi er mest på bolden. Vi får flyttet spillet fint rundt og har flere gode perioder, men uden for alvor at få sat den sidste aflevering eller afslutning sammen. Kort inden pausen får Vindinge scoret endnu en gang, og vi går til pause bagud 5-1.
Anden halvleg forløber uden den store dramatik. Vi er fortsat mest på bolden og får i perioder spillet os fint frem på banen. Vi bliver dog kun enkelte gange rigtig farlige, og vi mangler desværre den sidste skarphed foran mål.
Resultatet fortæller derfor ikke helt historien om hele kampen. Vi har en meget dyr periode på fem minutter, som afgør kampen, men samtidig viser vi god reaktion ved at ændre formation og få mere kontrol over spillet. Det er noget af det, vi skal tage med os videre.
Og så må vi naturligvis takke regnguderne for at holde os tørre under kampen og sende en venlig tanke til Vindinge og Dalums Serie 3-hold, der ikke var helt så heldige som os