Flot sejr på Sydfyn

U15 Liga 3
Sfb - OB 1-6 (0-4)
Lørdag skulle vi på besøg hos Sfb, og der var lagt op til en intens kamp.
Vi kender Sfb og ved, at de kan spille god fodbold.
Vores fokus var at fortsætte det momentum, vi har bygget op efter to sejre i træk at udnytte formationens bredde og dybde og spille hurtigt, så vi ikke bliver lukket inde og mister bolden.
Første halvleg starter sublimt.
Vi styrer spillet, og efter 4-5 minutter sender vores wingback bolden op i det lange hjørne langt udefra, et helt igennem vanvittigt mål. Vores wingback var flyvende i dag, og få minutter efter leverer han et flot assist til vores 8’er, som scorer til 0-2.
Vi laver yderligere to flotte mål i første halvleg efter godt opspil på kanterne.
Vi går til pause foran 0-4.
I starten af anden halvleg kan vi ikke rigtig fastholde momentum, og vi må kæmpe os ind i kampen igen.
Sfb giver stadig god modstand og reducerer hurtigt til 1-4.
Vi vågner dog op igen og finder tilbage til de gode takter fra første halvleg. Vi scorer yderligere to mål i anden halvleg, og Sfb bliver aldrig for alvor farlige.
Vi hiver en mega fed 1-6 sejr hjem, og det er virkelig fortjent.
Drengene leverer endnu engang en mere end godkendt indsats.