FCK/KB – OB 1-2 (1-1)
U15 Liga 3
FCK/KB – OB 1-2 (1-1)
Søndag havde vi taget den lange tur til hovedstaden for at spille mod FCK/KB Liga 3. Trods en kold formiddag at spille på fik vi en varm velkomst.
Vores taktiske fokus var at holde vores høje pres og “overfalde” modstanderen, holde det høje energiniveau kontinuerligt gennem kampen og at lykkes med vores kommunikation.
Første halvleg begynder solidt.
Vi mærker hurtigt, at modstanderen er til at snakke med. Vores høje pres fungerer og vi får hurtigt skabt kontrol over kampen.
Midtvejs inde i første halvleg scorer vi til 1-0 efter et flot hjørnespark der lander bagerst i feltet, som vores ene angriber kan heade indover til vores anden, som elegant header den ind i det korte hjørne.
FCK/KB svarer dog hurtigt igen. Denne gang er det vores egen fejl der koster og stillingen er 1-1 til pause.
I pausen snakker vi om hvad det kræver for ikke at gå ned i kadence.
Der skal laves nogle små justeringer så vi ikke giver modstanderen gratis chancer.
Vi lykkedes rigtig fint med det høje pres i første halvleg, så det skal vi forsætte med også selvom trætheden banker på døren.
Anden halvleg starter lidt på samme måde som første.
Vi har samlet kræfter og ligger det samme høje pres. Det resulterer også i en del chancer, som vi bare SKAL scorer på.
Vi er gode til at holde FCK/KB fra vores felt. De kommer ikke rigtig i nærheden af noget udover et par chancer.
Et godt stykke inde i anden halvleg får vi gevinst.
Efter et par skud på mål, som deres målmand redder flot, banker vores 8’er den i kassen til stillingen 2-1.
Et resultat vi formår at holde hjem uden de store problemer.
Alt i alt en rigtig fed kamp med en god modstander, som også gerne ville spille fodbold. I sidste ende lykkedes vi med den plan vi havde lagt