Menu

Efterårsferie opgør i Ådalen

image
Jesper Eriksen
21. oktober 2024 kl. 06:24

U14 liga 3

OB – Tåsinge 5-3 (3-2)

Efterårsferie opgør i Ådalen, hvor boldklubben fra Tåsinge var kommet på besøg.

Vores drenge har holdt velfortjent ferie i de forgangene dage, og nu var det tid til at finde fodbolden frem igen. Vi snakkede inden kampen om det at komme tilbage fra ferie, og skulle omstille sig på at finde sin egen mentale zone inden kampen ville blive fløjtet igang.

Vi får dog lidt vanskeligheder - en spiller som ikke møder op, dog kommer en anden spiller til undsætning, og en tredje spiller med ustyrlig blodnæse inden kampstart. Vores drenge bliver ikke slået ud af dette.

  1. Halvleg er der rust som skulle bankes af. Kampen bølger frem og tilbage, og vi har nogle enkelte gode offensive situationer. Tåsinge viser sig som rigtige fysiske og hurtige rent angrebsmæssigt, og det betaler sig for dem. Hurtig bold igennem vores bagerste kæde og 0-1 til Tåsinge. Vi ryster det hurtigt af os og samler de positive kommentarer op. Et højt pres og hårdt arbejde på midtbanen giver en bold i dybden, og så finder vores angriber målet og dermed udlignet. Kampen bliver mere intens og vi arbejder sindssyg hårdt for at skabe flere chancer. Et frispark til os med ca. 30 meter fra kassen, bliver eksekveret til kampens flotteste mål. Her tager modstanderen hatten af, og tilføjer: “det er bare et rigtig godt mål”. Vi vil gerne fortsætte vores momentum, og trænerteamet har spottet, at modstanderens to midterforsvarere ikke har ret meget fart. Vi sidder med Kiyan (angriber) på bænken fra Liga 5. Kiyan har fart og fysik, og han kom på banen med en vigtig sætning - “læg dig på deres forsvarslinje, og gør dig klar til en bold i dybden”. To minutter går der, og Kiyan gør det han bliver bedt om, og banker den i kassen. Vi går til pause med 3-2

I pausen er der fokus på at holde fast i de gode offensive takter, og blive ved med at arbejde hårdt.

  1. Halvleg starter med mange dueller og fysik. Tåsinge kommer godt med i kampen igen, og vi laver lidt personlige fejl, som giver dem en dum scoring. Det slår os ikke ud! Vi havde snakket om at Tåsinge var nogle fysiske spillere, så jo mere vi tirrede dem, jo flere fejl ville de begå. Efter nogle situationer med frispark og påtale fra dommeren til en bestemt Tåsinge spiller, så vælger dommeren at give spilleren det gule kort. Det skulle vise sig at være en gylden mulighed for os, og vi får skabt nogle megagode offensive muligheder, som giver os to mål i de sidste 10 minutter af kampen.

Kampen ender 5-3 til OB, og trænerteamet er sindssyg glade for at vi arbejdede sejren hjem. Mega flot indsats fra hele holdet trods en uges ferie.

Luk