Menu

Dobbelt U16 i Ådalen

image
Jesper Eriksen
19. juni 2023 kl. 07:20

OB U 16 Liga 5.

Varme, mandshjerte og 3-3.

 

Søndag KL 12.00 var der lagt op til et opgør om 4 pladsen i Liga 5. FC Østfyn kom på besøg.

I omklædningsrummet og til taktikmødet blev vi enige om at kæmpe til sidste fløjt, det må man sige vi gjorde.

Vi kommer bagud 0-2 indenfor de første 20 minutter. I vand pausen var der en opsang til spillerne at det vi havde snakket om, ikke kom til udtryk i spillet, vilje til at vinde, tilbageløb, at spille en retvendt spiller istedet for at selv vende med bolden. Så kom der lidt mere gang i spillet, duellerne og vores aggressivitet og vilje blev bedre

0-2 ved halvleg, vi var bedst på banen, men score kunne vi ikke på trods af et hav af chancer.

Halvlegen blev brugt til at få modet op igen, vi kunne se at blev vi ved med at tro på vi kunne komme til chancer så kom målene også

2 halvleg blev der sat gang i scoringerne. Vi kommer på 2-1 og så var der gejst, vilje og aggressivitet. I varmen kæmpede vi indædt, og 2 - 2. Nu troede vi på sejr, men medens vi stadig jublede indeni, scorer FC Østfyn til 2-3. Nu var det op ad bakke. Chancer til 3-3 blev misbrugt, men 5 minutter før tid finder Esrom mandshjerte til et spark 30 meter udefra som sejler ind i venstre målhjørne. 3-3 og nu måtte træneren råbe højt så vi ikke dummede os igen. Kampen sluttede med chancer til OB, men 3-3 vat i sidste ende måske meget fair. Spillerne havde mandshjerte til at komme tilbage efter 0-2, flot præstation.

OB Liga 5 slutter op en 6 plads med 13 point målscore på 28-20. De hold der ligger over OB har vi tabt til, bortset fra FC Østfyn, ikke i kampe hvor vi ikke kunne matche modstanderen, lige kampe, hvor vi med lidt held kunne have fået et bedre resultat. Ser vi tilbage på sidste år der vandt vi 1 kamp så er der stor fremgang.

Tak for denne sæson. Det har været en fornøjelse at være træner for U16 Liga 5

Som træner er man ansat til at udvikle spillere, det synes jeg er lykkedes meget godt i denne sæson.

Mange tager på efterskole, nogle bliver, nye kommer til, andre søger nye udfordringer. Næste sæson starter vi fra scratch. En udfordring jeg som træner ser frem til.

God sommer.

 

OB U 16 Liga 2.

Glem første halvleg

 

U16 liga 2 spillede i dag sidste kamp i turneringen mod Nyborg.

Et Nyborg hold, som vi tabte 2-1 til sidst vi mødte dem.

Sæsonen er desværre ikke gået som håbet og det gjorde første halvleg heller ikke. Efter 35 minutter er vi bagud 0-4 efter 2 hjørnespark hvor vi er for dårlige til at dække op, nogle tilfældigheder ved det ene mål også en god kontra fra Nyborg ved det sidste mål.

Men at give op, det ville spillerne ikke. Vi får kort inden pausen reduceret til 1-4 på en god bold i dybden til Elijas, som flot scorer. Det skulle vise sig at give noget vilje.

Vi skiftet system til 4-4-2 i halvlegen og samtidig målmand, da vores målmand havde det dårligt efter at være blevet ramt i hovedet. Drengene får som det sidste af vide, at der er intet at tabe, kun alt at vinde. Det tog de til sig.

Efter 50 minutter scorer Elijas igen på et fint opspil med assist fra Victor. 2-4 og nu kunne vi godt mærke at det stressede Nyborg en del.

Vi fortsatte med at presse på og efter omkring 65 minutter var vi ikke langt fra at få et straffespark på Erik, men det blev der ikke dømt i den omgang. Vi kæmpede dog videre og scorede selv på et hjørnespark efter 70 minutters spil. 3-4 efter mål af Mathias.

Luk