DBU Fyn Ungdomspokal U14
U14 Pokal
OB (U14 Liga 3) – OKS 0-2
Onsdag aften fik vi besøg af OKS i en pokalkamp, hvor vores primære fokus var at angribe i frie rum.
Vi kom rigtig godt fra start og satte os på spillet fra første fløjt. I de første cirka 20 minutter havde vi mest boldbesiddelse, og vores pres fungerede effektivt.
Vi generobrede bolden højt på banen og fik skabt flere gode muligheder, men manglede skarpheden i afslutningerne.
Mod spil og chancer var det dog OKS, der bragte sig foran 1-0.
Efter en aflevering til deres angriber lykkedes det os ikke at få lagt tilstrækkeligt pres, og de udnyttede situationen.
Målet var ufortjent set i forhold til kampens forløb, men vi lod os ikke slå ud og fortsatte med at spille godt og holde os inde i kampen.
I pausen havde vi fokus på at reducere den plads, vi gav OKS til at spille i.
Anden halvleg lignede på mange måder den første.
Vi var fortsat godt med i spillet, men efter cirka seks minutter scorede OKS igen til 2-0. I kampens sidste 20 minutter blev vi ramt af to udvisninger og måtte spille i undertal, men drengene viste stor moral.
Trods de svære betingelser kæmpede vi videre og spillede fortsat fin fodbold.
Alt i alt en godkendt indsats i en svær kamp.
Vi lykkedes i perioder med at angribe i frie rum og spille på få berøringer, hvilket er positivt at tage med videre.
Man of the Match:
Louie