3 - U14 hold i aktion

U14 Liga 3
Langeskov IF - OB (2-2) 3-8
I dag stod den på første sæsonkamp for Liga 3 drengene. Det var Rasmus og Mads’ første kamp som trænere. Modstanderen var Langeskov IF på udebane.
Fokus var på at flytte bolden rundt og spille os ud af det pres Langeskov kom med, samt at tale sammen inde på banen og hjælpe hinanden.
Første halvleg: Vi starter lidt nervøst ud og lukker et uheldigt mål ind efter omkring 10 minutters spil, på et hjørnespark, men får hurtigt svaret igen med en udligning til 1-1. Vi kommer til chancer, men mangler de sidste marginaler for at banke kuglen i kassen. Efter en mulig manglende offside kendelse får Langeskov bragt sig foran 2-1. Vi formår efterfølgende stadig at sidde på spillet og kontrollere kampen og får også udlignet igen kort inden pausen.
I pausen ændrer vi formation for at kunne udnytte den plads på midten, som Langeskov IF giver os. Vi får her snakket om hvordan vi skal spille i den nye formation og hvilke ting vi skal ændre lidt på.
Anden halvleg: Her får vi vist hvordan vi spiller fodbold. Allerede fra start er vi på bolden igen og får hurtigt banket 2 mål i kassen kort efter hinanden. Vi formår dog efterfølgende at give Langeskov IF lidt håb da de scorer på en flot omstilling, hvor de udnytter deres hurtighed. Det håb bliver hurtigt slukket igen da vi får banket det ene mål ind efter det andet. Herfra får vi kørt en sikker sejr hjem og Langeskov IF nåede aldrig rigtigt at komme igen i anden halvleg.
Vi tog fra Langeskov med en samlet 3-8 sejr. Drengene leverede en mere end godkendt sejr og fantastisk sæsonstart. Super flot præstation af hele holdet.
U14 Liga 2B
OB - MG&BK 4-2 (3-0)
- Spil med bolden/ få modstanderen ud at løbe.
- Vær fysiske i duellerne.
- Udefrakommende tilråb skal passere, da dommeren nok skal nok styre kampen.
Efter et nederlag ude mod Sønderborg trængte drengene til genoprejsning, hvor Middelfart gæstede Ådalen.
Middelfart, som vi kender som et godt hold, og altid giver os kamp til stregen.
2 drenge kom direkte fra en liga 3, og trådte til i sidste øjeblik, da vi er ramt på sygdom og afbud.
1.Halvleg starter godt, og vi er i kontrol, da vi er gode til at spille den rundt.
Vi får lagt et pres foran Middelfarts felt og vores venstre kant får den flot lagt over i siden til 1-0.
Middelfart udligner på en kontra, men vi svarer igen med indlæg og flot first-timer scorer vores angriber til 2-1.
Et skud fra kanten af feltet gør, at vi går til pause med en solid føring, som egentlig burde være større efter nogle store brændte chancer.
2.Halvleg starter, hvor vi i pausen har snakket om, at Middelfart kommer alt hvad de har.
Vi har tidligere oplevet mod netop Middelfart at være foran 2-0 ved halvleg, men så tabe, da vi ikke er helt klar.
Det skulle for alt i verden undgås.
Rigtig set, så får Middelfart mere spil, og vores målmand redder os flere gange i 1 mod 1 dueller.
Modstanderen får dog reduceret, og vi mærker trætheden og det psykiske overtag er på Middelfarts side.
Heldigvis sparker vores anfører bolden ind på direkte frispark på sit andet forsøg, hvor første forsøg ramte overliggeren.
Vi ridder stormen af, og drengene falder om af træthed efter en hård kamp, men en velfortjent sejr!
Vi oplever, at der er rigtig gode takter fra 1. halvleg, hvor vi spiller bolden flot rundt, og modstanderen har svært ved at få momentum. Vores førstegangsafleveringer sidder ikke i skabet i dag, men det er fedt, at drengene øver sig, selv om det ikke altid lykkedes.
Stor ros til alle drengene, som gav alt hvad havde, trods frafald og tak til de to drenge som spillede dobbelt.
U14 liga 5
SSV Højfyn – OB 8-5 (1-2)
U14 liga 5 startede sæsonen mod SSV højfyn, et hold vi altid har tætte kampe imod.
Da meget få spillere på holdet havde prøvet at spille 11 mands kampe, var der med vilje ikke de store forventninger til kampen.
Vi lagde derfor mere fokus på at få noget erfaring med en større bane, offside og flere spillere på banen end vanligt.
Herud over skulle vi beholde det gode humør lige meget hvad resultatet blev.
1 halvleg er en meget jævn affære, trods vores manglende 11 mands erfaring.
SSV højfyn er spilstyrrende i det etablerede spil og skaber en del hele og halve chancer. Med en kombination af en godt stående målmand og at forsvaret står godt, formår modstanderen kun at få scoret 1 mål.
Anderledes er vi enormt farlige i vores omstilling/kontra, hvor vi med få berøringer og spilninger kommer frem til chancer.
Vi mangler dog en del koncentration i det etablerede spil, hvor vi sløser i boldomgangen. Vi går til pausen med en 2-1 føring og højt humør
2 halvleg kommer SSV højfyn flyvende fra start, modsat os selv der ikke lige mentalt er trådt ind på banen.
SSV højfyn formår ar score 3 gange inden for meget kort tid ved en kombination af vi har en dårlig boldomgang, laver dårlige beslutninger, ikke mental klar fra start og at vi ikke har den hurtigste tophastighed i forsvaret.
Derimod har SSV højfyn en enkelt spiller der selv ville få Usain Bolt til at ryste i bukserne af skræk.
Denne spiller scorer i dag 6 ud af deres 8 mål ved at sætte forsvaret på ren speed og flotte driblinger.
Drengene mister herefter lidt troen på egne evner og vi presses længere tilbage.
Dog giver drengene aldrig op og med lidt held pga. rødt kort til hjemmeholdet skaber vi igen spænding ved at komme på 6-5.
Vi satser på kontraspillet men højfyn formår at score et par mål til slutresultatet 8-5.
Drengene er forståeligt skuffet, men de skal have den største ros for aldrig at give op.
For når en mister troen på sig selv, er der 13 andre der bakker op med positive råb.
Selv når det halve af Vissenbjerg står på sidelinjen og råber ting som ikke tåler dagens lys, så lader vi os ikke kue af dette.
Godt kæmpede drenge