2 oprykninger i seniorafdelingen!
Lørdag blev en dag, der vil blive husket i seniorafdelingen.
Med en flot 2-1 sejr hjemme i Ådalen sikrede FS Kval-holdet sig en plads i Fynsserien efter sommerpausen.
Samtidig kunne Serie 1 Kval-holdet glæde sig over, at de også har sikret sig en plads i Serie 1 efter sommerferien.
Begge hold har gennem hele sæsonen leveret stærke præstationer, og den store indsats, sammenholdet og viljen til at arbejde for hinanden har været afgørende for de flotte resultater.
Nu venter en lørdag aften med hygge i klubhuset og en velfortjent sommerferie, inden efterårets nye udfordringer og strabadser kalder.
Stort tillykke til begge hold med to flotte oprykninger – en fantastisk præstation!