Varm søndag for U10

U 10 A2 OB - Dalum i Ådalen
Resultat 5-1 til OB
1.Halvleg
Starter i et roligt tempo, hvor begge hold ser hinanden ad. Solen sløver spillet på begge hold, og det bliver en taktisk kamp, hvor vores målmand kommer til at stå meget med bolden, og trække den med fremad. 1-1 ender 1. halvleg, hvor vi scorer et flot mål pga vores presspil.
2. Halvleg
Vi har snakket om i pausen, at spille den hurtigere rundt for at åbne modstanderens forsvar op. Dalum kommer bedst ud og presser os lidt tilbage. Vores målmand redder os nogle gange og vi er lidt rystet. Med 15 min tilbage laver vores angriber et flot sololøb, og sparker den ind til 2-1. Dalum falder helt fra hinanden og vi scorer 3 mål i de sidste 5 min. Her spiller vi bolden hurtigt rundt og uselviske, hvilket gør vores chancer større.
En kamp, hvor vi får rigtig god modstand i 45 min. Som i andre kampe kan vi mærke, at vi er i god form, og trækker fra modstanderne til sidst.
Drengene kæmper og slider i varmen i dag. En dag hvor hyppige udskiftninger holdte os friske hele vejen igennem kampen.
U10 A1 - Træningskamp 8v8 i Middelfart (3*20 minutter)
Vi spillede en træningskamp 8v8 i dag. Vi har kun spillet meget få kampe i 8v8, så derfor var fokus mest på læring af at spille på en større bane og med mange spillere at forholde sig til.
Vi kommer hurtigt bagud på en kontra, men herefter sætter vi os på spillet. Vi har mange gode afleveringer og især løb uden bolden var gode.
Efter de første 20 minutter fører vi 3-2, hvor især 2 af vores mål er rigtig gode spark fra distancen. Vores mål til 2-1 er et langskud fra omkring 20 meter, som er sparket ind med det svage ben. At turde et spark med det svage ben og generelt at turde, var en af tingene som drengene virkelig var gode til i dag.
2.halvleg var igen med meget OB boldbesiddelse, hvor vi kombinerer godt, men ikke er helt skarpe foran mål. Denne periode ender 0-0.
Kampens sidste 20 minutter, bar præg af lidt træthed, men udover dette også en masse gode aktioner. Løb uden bold og både korte afleveringer, men også lange sideskift var med til at give en mange chancer.
Alt i alt en super fin kamp for begge hold. Hvor man så mange gode aktioner.
Kampen ender 6-3 til OB