U9C til fantastisk stævne hos HPTI.

Solen skinnede fra skyfri himmel da 8 vanvittig seje drenge var klar på at vise striwerne frem.
Dagens fokus var genpres, gøre os synlige ved at komme ud af skyggen, og vigtigst af alt, have det sjovt og vise OB DNA ved at vise sammenholdet uanset resultat.
Det startede med 3 kampe i gruppespillet hvor vi begynder rigtig godt og vinder første kamp 2-1. der var energi, flotte afleveringer og de blev stresset og presset af striwerne.
Kamp 2 går vi desværre lidt ned i tempo og det bliver for individuelt og vi dribler alt for meget, dermed ikke så mange chancer og modstanderen scorer et kludrermål kort før slutfløjtet og vi taber 1-0.
Kamp 3 finder vi takterne igen og levere dagens flotteste spil, både i angreb og forsvar. Desværre ville bolden bare ikke ind og igen bliver der scoret på et frispark lige før slutfløjtet og vi taber igen 1-0.
Vi går videre til slutspillet som 3’er og så var det tid til at vise at OB ikke lader sig slå ud af 2 dumme nederlag.
3 kampe ventede i slutspillet og efter første kamp så vi os ikke tilbage.
Første kamp bliver banen virkelig brændt af, sikker sejr i første kamp på 5-0 og endelig kom der hul på bylden og bolden kom endelig i kassen.
Takterne fortsatte i kamp hvor det blev til en 3-0 sejr og dermed kunne vi “nøjes” med uafgjort i sidste kamp for at vinde slutspillet. (Men det vidste drengene selvfølgelig ikke)
Det blev en nervepirrende kamp med chancer i begge ender og det kunne været gået begge veje. Men den ender 0-0 og derfor ender striwerne med at vinde slutspillet og fik derfor en fortjent medalje og en endnu pokal til OB.
Flot indsats af drengene og tak til HPTI for et godt stævne.