U9A til stævne i Strib søndag formiddag
Drengene skulle søndag formiddag have smurt stævne-støvlerne af og være klar til sæsonens første stævne.
Dagens fokuspunkter:
- Skabe bredde og dybde i boldbesiddelse
- Presse sammen som hold med høj intensitet
- Tilbageløb
Kamp 1 mod Fjordager vil vi måske lidt for meget lidt for hurtigt.
Vi levere et okay pres men med bolden vil vi for mange ting og er ikke gode nok til at bruge vores holdkammerater.
En skidt første halvleg og så en middel anden halvleg hvor vi får scoret og spillet os selv lidt op.
Kamp 2 mod Holluf Pile-Tornbjerg var en meget bedre spillet kamp fra vores side.
Både vores førstepres og især genpres var rigtig godt og vi kan i lange perioder holde spillet kun på modstanderens halvdel.
Bolden ville dog ikke ind og vi taber kampen snævert efter et kontramål imod os i det døende minut.
Kamp 3 mod Strib håbede vi at kunne bygge videre på takterne fra kamp 2 men det var som om at en kombination af træthed og stærk individuel kvalitet fra Strib gør at vi mister energien i vores spil og har svært ved at samle os selv op igen.
Vi taber kampen med en del mål helt fortjent og vi fik snakket om hvad der gik galt og hvad vi må arbejde med på træningsbanen.
En super solrig formiddag i Strib hvor vi var tilbage på kampbanen igen efter sommerferien og fik vist os lidt frem⚽️