U9 Vinter Cup lørdag 21. februar 2026
16 hold skulle i aktion lørdag middag.
Trods udfordringer med de store snemængder lykkedes det at skabe 4 glimrende baner, så alle 8 kampe kunne gennemføres til stor tilfredshed.
Vi havde selv 3 hold i aktion med glimrende modstand i alle kampe.
Fokuspunkterne var taget med fra træningsbanerne og hvad vi havde øvet i ugens løb.
Det var tydeligt, at drengene havde fokus på det og samtidig opfordrede de hinanden til at forsøge med de ønskede spilvendinger.
Mentalt var fokus at reagere positivt med energi og gunstig attitude på de fejl, der altid vil ske i løbet af en kamp.
Stor ros til drengene for netop det og de gode aktioner samt ihærdigheden. Alt i alt en udviklende dag i Ådalen.