U9 Vinter-cup afsluttet i Ådalen
Jesper Eriksen
Med et lille snert af sol over banerne blev vinterens og dagens sidste U9 vinter-cup lørdag afviklet i Ådalen – både på A- og B-niveau.
Der var flot opbakning på lægterne og masser af godt spil på banerne, hvor spillerne endnu en gang viste stor glæde ved spillet og gode takter.

Vi vil gerne sige stor tak til alle klubberne, som i løbet af vinteren har deltaget i vinter-cup’en. Det har været en fornøjelse at afholde stævnerne med spillerne i centrum, hvor fokus har været på udvikling, gode oplevelser og fodboldglæde – uden at det nødvendigvis skulle handle om at vinde for enhver pris.
Vi vender uden tvivl tilbage i efteråret 2026 med et lignende tilbud.
Nu venter forårets turnering, hvor vi helt sikkert kommer til at møde mange af jer igen på banerne. ⚽️