U9 til B1913 Champions Cup 2025

U9 sparkede søndag sæsonen i gang med et brag af et stævne, hvor hele 36 hold deltog og med hold fra både Fyn, Jylland og Sjælland. Vi deltog med to hold, hvilket betød at fjorten spillere fik mulighed for at tyvstarte sæsonen, inden den officielle sæsonstart mandag.
Med en lang sommerferie som optakt til stævnet var fokus for dagen at bringe en masse energi og hjælpe og gøre hinanden gode. Drengene skal have kæmpe ros, for det var netop hvad de leverede på banen. Udenfor banen blev det krydret med masser af fællesskab. Drengene gik hjem med et smil på læben efter en lang og varm men lærerig og givende dag.
Nu venter en begivenhedsrig uge med skolestart, fodboldstart og fællestur til Skagen.