U9 A og B stævner søndag i Ådalen

Vi havde besøg af Næsby, Ebberup og BBB til et dobbeltstævne i Ådalen.
En super god dag, hvor drengene fik spillet en masse fodbold på tværs af niveauer.
Begge hold skulle spille mod alle tre hold, hvilket betød at der var en masse spilletid til alle drengene, og alle drengene fik øvet sig på en masse forskellige positioner.
I A-stævnet spiller vi mod Næsby i første kamp, hvor vi spiller en okay første halvleg, hvor vi kommer ud med en okay intensitet.
I anden halvleg går vi ned i tempo, og Næsby spiller nemt forbi os, og kommer frem til en masse gode chancer, derfor de ender også med at vinde kampen.
Anden kamp mod Ebberup bliver en til glemmebogen, hvor vi gang på gang bliver spillet tynde af et rigtig godt Ebberup hold. Ebberup ender med at vinde kampen stort, og vi snakker lidt om hvad Ebberup gør godt, og hvad vi kan gøre bedre til næste kamp.
I sidste kamp mod BBB kommer vi langt bedre fra start, og vi spiller en supergod første halvleg, og vi sidder på kampen. Anden halvleg falder vi dog lidt i tempo, og vi inviterer BBB mere ind i kampen. Det ender med en helt jævnbyrdig kamp hvor BBB trækker det længste strå til sidst.
B stævnet ender ligeledes med præstationer der var op og ned.
Vi starter supergodt og vinder mod Næsby i første kamp, hvor drengene gør det supergodt. Næste kamp mod Ebberup taber vi desværre til et bedre hold. I sidste kamp mod BBB spiller vi igen en god kamp, men kræfterne løb desværre op til sidst, og BBB ender med at vinde kampen.
Alt i alt en super dag med en masse fodbold til alle drenge. Vi får øvet os på en masse ting, men det er også tidligt at se at der en masse ting vi skal have øvet os på.