U7 i Bogense og Ringe

Fremragende vejr og gode baner for de fire hold, der i dag repræsenterede klubben, da U7 besøgte Bogense og Ringe.
Dagens stævner var Horst Wein stævner, der spilles ud fra tesen at:
"Unge mennesker fortrækker at blive stimuleret frem for at blive instrueret"
De afgørende forskelle på disse stævner i forhold til de ordinære stævner er:
* Der spilles med 4 mål i kampen. Hvert hold skal både forsvare og angribe to mål samtidig
* Der må ikke scores, før spilleren er i scoringszonen
* Der spilles ikke med målmand
* Der er ingen dommer
Det var interessant at følge, hvordan drengene greb kampene an. Det var i starten svært at lægge langskuddet på hylden, men som kampene skred frem kom drengene mere og mere ind i scoringszonen inden afslutning.
At spille uden dommer forløb super og drengene var på tværs af klubberne gode til at løse situationerne.
God forældreopbakning på sidelinjen med klap, drikkelse og snacks.