Menu

U12 M2 i Dalum

image
Jesper Eriksen
18. juni 2023 kl. 11:29

Dagens kamp imod Dalum var sæsonens sidste og dermed den sidste U12-kamp for drengene.

 

Vi valgte at gribe dagens opgave en anelse anderledes an.

Det betød en anden formation og drengene var klar på opgaven.

 

Fokus offensivt at blive spilbar via megen bevægelse for boldholder.

Defensivt at være helt tæt på modstander således at vendinger besværliggøres.

Mentalt at være optimistiske på egne og holdkammeraters vegne.

 

Drengene skulle lige vænne sig til den nye formation, hvilket betød et stort pres fra Dalum i det første kvarter. Via en solid og stærkt spillende stamme på den midterste del af banen holdt vi dog Dalum væk fra de helt store chancer.

Misforståelse ved et indkast og et frisparksmål betød 0-2 ved pausen.

 

Den sidste del af første halvleg havde drengene dog fundet melodien og kom mere og mere på bolden.

Efter en god evaluering i pausen med fokus på at turde spille samt at sidde endnu tættere i duellerne overtog vi taktstokken i anden halvleg.

Vi kommer frem til flere store chancer via virkelig godt kombinationsspil.

Desværre manglede vi de sidste marginaler og kølighed i afslutningerne. Anden halvleg ender 1-1 og drengene skal især have stor ros for deres anden halvleg, hvor de virkelig træder i karakter.

 

Luk