Menu

U11s weekend

image
Jesper Eriksen
31. august 2020 kl. 07:03
Status fra weekenden

U11 gruppe 2 spillede i B1909 søndag formiddag.

 

Fokuspunkterne var kommunikation og placering på banen. 

 

Vi var 9 drenge, der spillede fire kampe a 2*12 minutter.

 

Første kamp var vi parate, og vi spillede en rigtig god gang fodbold. Kampen endte 5-2 til OB over Nr. Lyndelse.

 

Kampen mod B1909 var svær, da de var fysisk stærke. Det gav os nogle udfordringer, men vi spillede meget op med dem i kampensforløb. Til sidste blev vi straffet på udspilningerne fra vores målspark. Kampen endte 4-1 til B1909

 

Trætheden var at mærke i kampen mod Søndersø. Alt hvad vi havde talt om på dagen blev glemt, men alligevel hev vi et 2-1 resultat med os.

 

Kampen mod ØB var lige, og vi brændte et hav af chancer. Drengene var meget trætte, men de kæmpede flot. 2-1 til ØB.

 

U11 Gruppe 1 - OKS 6-1

Gruppe 1 på U11 havde lørdag anden turneringskamp hjemme mod OKS. Fokuspunkterne til dagens kamp var længere pasninger, få berøringer og beslutsomhed. 

 

1 halvleg

Vi kommer udemærket fra start og få lagt et fint tryg mod et defensivt orienteret OKS-hold. Vi spiller til tider for småt, og vi er for ofte for dårlig i forberedelsen, hvilket giver et lidt rodet udtryk. Kynismen foran mål er dog at finde, og vi får kreeret de fornødne chancer og kommer til pausen med en komfortabel 4-0 føring. 

 

2 halvleg 

De sidste 30 min bliver en lidt halvtam og uskøn affære med en lidt for dalende kvalitet på både teknikken og arbejdsindsatsen. Vi får dog puttet to yderligere i kassen, men må også inkassere en enkelt pind, hvilket giver slutresultatet 6-1. En halvleg som tydeligt bar præg af en kamp som reelt var afgjort efter de første 30 min. 

 

Det hårde arbejde fortsætter på træningsbanen mandag, og næste uge gælder det både Marienlyst (onsdag) og Dalum (søndag), hvilket begge bliver to tætte kampe.

Luk