U11B mod TPI onsdag aften

U11 drenge B
TPI - OB 3-6 (1-3)
Fokuspunkter:
- Vilje og mod
- Genpres
- Kommunikation
Vi starter kampen lidt sløvt og kommer hurtigt bagud efter et klodset straffespark.
Drengene reagerer dog stærkt, arbejder sig gradvist ind i kampen og bliver bedre, jo længere kampen skrider frem. Det skyldes især, at de får sat fokus på vores tre nøglepunkter, hvilket giver tydelig effekt både offensivt og defensivt.
Undervejs må vi håndtere nogle farlige situationer imod os, primært skabt af for korte afleveringer og manglende orientering i bagkæden.
Alligevel formår vi at holde roen og spille os frem til mange chancer, hvilket resulterer i en solid sejr.
Alt i alt en tilfredsstillende indsats, hvor drengene med stor glæde kunne fejre endnu en sejr.