Menu

U11 & U12 i aktion tirsdag aften

image
Jesper Eriksen
17. maj 2023 kl. 05:10
Bold for alle pengene

Tirsdag aften skulle både U11M og U12M2 i kamp 18:45 på bane 2

U11 mødte BBB og U12 mødte MG & BK

Så må kunne som tilskuer sidde sig midt på anlægget og se to fodboldkampe på samme tid

Det blev til 2 sejre til striberne og med U12 som de mest iøjnefaldende, da de tidligere har spillet tætte kampe mod dagens modstander, men sjældent fået sejren. 

Det lykkedes idag.

U12M imod Middelfart 5-2

Solen var forsvundet fra Ådalen denne tirsdag aften hjemme imod Middelfart. Det var drengenes gode takter fra søndagens kamp imod Langeskov til gengæld ikke.

Fokuspunkter:

▶️Offensivt at skabe plads med sideskift og spille chancerne større på den sidste tredjedel med hurtigt spil.

▶️Defensivt at investere fysisk samt de altid vigtige returløb.

▶️Mentalt stadig at fokusere på, hvordan man hver især bidrager bedst til holdet.

Vi kommer glimrende fra start i dagens kamp. Vi sidder på spillet og kombinationerne flyder, men vi kommer ikke frem til de helt store chancer.

Næsten symptomatisk for vores seneste kampe kommer vi, trods stor boldbesiddelse, bagud. Heldigvis påvirker det ikke drengenes attitude og tro på egne evner. De fortsætter med at spille fodbold og arbejder benhårdt videre. Trods overvægt i spillet går vi til pause med uafgjort på tavlen.

Drengene er fulde af energi og kommer med brugbart input i pausen. Fortsætte med sideskift, men spil hurtigere. Hjælp hinanden endnu mere med kommunikation.

Anden halvleg forløber som første. Vi sidder på spillet, men lykkedes ikke helt med de hurtige kombinationer, når vi rammer feltet. Til gengæld lykkedes det med optimisme fra distancen, hvorfra flere mål bliver scoret.

Alt i alt en fremragende indsats fra drengene, der tydeligt rykker sig og bygger på fra kamp til kamp – uge efter uge. Drengene brugte dagens sidste kræfter på sejrssangen i omklædningsrummet.

 

U11M - BBB 8-1

Godt nok kom BBB til den første chance, men efter 14 minutter var striberne foran med 3 og derfra blev kampen blandet set med OB-briller.

For meget spil hvor beslutninger ikke blev taget i god tid og dermed blev spillet langsomt og så blev det svært at komme igennem en kompakt BBB-opstilling.

Pausestilling 4-0

Til 2. halvleg blev der rokeret lidt på pladserne og det var forsat OB mest på bolden, havde BBB drengene haft lidt mere træfsikkerhed så var de også kommer mere på scoringstavlen - det lykkedes en enkelt gang mens striberne kom på tavlen 4 gange mere.

Alt i alt en ok indsats og en sikker sejr, men både drengene og trænerne synes at de kunne have gjort lidt mere af det vi viser til træning.

 

Nu står den for begge hold på pause de næste dage sammen med de øvrige børnehold, onsdag står den nemlig på træner dag, hvor det er dem som skal i aktion med hygge og fællesspisning i klubben.

 

Derfor er alt træning aflyst onsdag og torsdag er det helligdag og derfor heller ikke træning

Luk