Menu

U11 spillede sidste kamp

image
Jesper Eriksen
19. juni 2021 kl. 20:18
Forårets sidste kamp for U11M

U11 M - Næsby BK 4-0 (1-0)

På en glohed kunstgræs i Ådalen skulle drengene for sidste gang i denne sæson i kamp mod gæsterne fra Næsby.

 

1 halvleg

Drengene startede kampen ud for fuld udblæsning med et super presspil, som sjældent er set bedre. Vi dominerede kampen totalt og havde vel bolden i 80% af tiden. Alt spil foregik således på Næsbys banehalvdel, hvor der naturligt ikke var meget plads at spille i. Vi fik dog lavet et enkelt mål, så vi gik til pause med en fortjent 1-0 føring.

 

2 halvleg

En tro kopi af første halvleg, hvor vi havde bolden rigtig meget. Forskellen var dog, at vi kreerede betragtelig flere chancer, hvoraf tre af dem blev omsat til mål. Eneste malurt i bægeret var et par småtekniske fejl hist og her med dårlige førsteberøringer og sløsede afleveringer.

Alt i alt en kanon flot indsats at slutte sæsonen af på - en sæson som på mange måder har været speciel, mildest talt.

For U11 mangler nu kun træning mandag og onsdag i den kommende uge, inden drengene kan gå på en velfortjent sommerferie.

Luk