U11 med jysk og københavnsk besøg
U11 M – Stærk indsats ved søndagens stævne i Ådalen
![]() |
Søndag bød på masser af god fodbold i Ådalen, hvor OB’s U11 M-drenge havde besøg af Kolding, AC Amager og GFA.
Over i alt 120 minutters spil leverede OB-drengene tre spændende og velspillede kampe.
Der blev vist stort mod, høj intensitet og masser af flotte mål undervejs.
Holdet har i de seneste uger haft fokus på presspil, og det var tydeligt at se, hvordan spillerne tog træningens tema med sig ud på banen.
Drengene arbejdede koncentreret sammen, pressede som et hold og skabte mange gode situationer gennem deres energi og samarbejde.
Det blev en rigtig god fodboldsøndag for alle involverede, og OB-drengene kunne forlade banen med store smil og masser af selvtillid efter tre tætte og underholdende kampe.
