U11 | Flot sejr
U11 A
OB - Fjordager 5-1
Drengene kom godt fra start i hjemmekampen mod Fjordager og leverede en flot præstation, hvor vi dominerede det meste af første halvleg.
Vi lagde et højt pres og lykkedes med at lukke ned for Fjordagers lange bolde. Begge hold havde deres muligheder undervejs, men vi var desværre ikke skarpe nok foran mål.
I stedet kunne Fjordager bringe sig foran 1-0 efter to fejl fra vores side.
I anden halvleg kom drengene ud med fornyet energi og en helt anden intensitet.
Vi blev mere aggressive, kom først på bolden og satte Fjordager under et massivt pres. Det fik dem til at stresse, og fejlene begyndte at komme.
Dem var vi gode til at udnytte! Med flot kombinationsspil, godt sammenhold og effektivitet foran mål fik vi vendt kampen fuldstændig og scorede hele fem gange.
Det endte derfor med en overbevisende 5-1-sejr efter en stærk holdindsats og en flot præstation af drengene!
En kamp, der viser, hvad vi kan, når vi holder intensiteten, spiller hinanden gode og tror på vores eget spil.
Kæmpe ros til hele holdet!