U11 et smut i Køge

Lørdag var U11M I Køge til et stævne med Taastrup, Falster United og RB Køge.
Dagens fokuspunkter:
Offensivt:
- Dybe løb
- Find frie rum
Defensivt:
- Smal ballon
- Dæk indad og bagved modstander
Kamp mod Taastrup:
Rigtig fin kamp hvor vi dominere store dele af kampen. Vi var hurtige i vores afleveringer og handlinger med bold, som gør at vi kommer til gode afslutningsmuligheder. Vores pres var okay, men vi kunne godt have været mere aggressive I vores sprint i pres.
Kamp mod Falster United:
Falster United er et hold der spillede meget fysik og med lange bolde. Mod dem var vi nødt til at vise, at vi var bedre teknisk end dem, det viste vi dog ikke. Mange teknisk dårlige afleveringer og forkerte beslutninger gjorde at det blev en fysisk kamp, og her var Falster United bedre. Vi kommer dog stadig til chancer og kunne godt have vundet den, hvis det ikke var for to verdensklasse redninger fra Falster Uniteds keeper. Vi ender med uafgjort.
Kamp mod RB Køge:
Vi dominere store dele af kampen og sidder godt I presset. Vi afleveringer hurtigt og tager mange gode beslutninger, som gør at vi kommer frem til mange chancer. I presset sidder vi tæt og vinder 9 ud af 10 dueller. I denne kamp kunne vi godt have scoret endnu flere mål, selvom vi vinder komfortabelt.