U11 B & C i hjemmekampe

U11B Hjemme mod OKS
U11 havde søndag formiddag første sæsonkampe på 8-mands for vores B- & C-hold
B'erne skulle møde en stærk modstander i OKS som vi ved altid kommer med 110%, så det skulle vi ud at se om vi kunne matche.
Kampen starter meget rodet men som udgangspunkt mest OKS på bolden og de stribede som hænger lidt efter i duellerne. Når vi var på bolden, var det tydeligt at se at vi træner meget på vores duelspil da vi spillede med meget mod til at udfordre både 1v1 og 2v2 sammen med en holdkammerat.
Som kampen udviklede sig, kom OB mere på bolden op mod pause og bolden var næsten kun stribet i anden halvleg. Vi har en masse gode redninger fra vores målmand som er god til at starte en kontra, vi får hurtigt rykket bolden i vores opbygningsspil og kommer frem til mange chancer i anden halvleg på grund af det.
Det ville have været rart med en sejr at begynde på men OKS trak det længste strå. Så vi måtte trække hjem fra kampen med en masse god energi fordi der var en masse ting vi kan prøve at arbejde videre med på træningsbanen.
U11C hjemme mod ØB
U11C skulle hjemme i Ådalen møde et stærkt ØB hold, vi havde flere spillere med som tidligere har spillet i lige netop ØB så det skulle vise sig at blive en sjov kamp at spille.
Vi starter kampen rigtig fornuftigt ud og er rigtig dygtige i vores presspil, flere hjælper til og det gør at vi flere gange kan erobre bolden højt i banen og få afslutninger mod mål. Samtidig står vi rigtig godt kompakt i forsvaret i løbet af kampen. Vi er dg til tider lidt for kompakte hvilket gjorde os sårbare over kanterne da spillerne stadig lige skal vænne sig til bredden på den markant større 8-mands bane.
Men vi synes at drengene klarede opgaven flot, der blev kæmpet (næsten) til det sidste og vi kommer hjem med en sejr på 6-5 hvilket var dejligt at kunne begynde første sæsonkamp med for C-holdet i første kamp på 8-mands for mange.