U10 træningsstævne

U10 A - Træningsstævne i Marienlyst (6v6)
OB - AGF 3-5
OB - BM 6-3
OB - TPI 8-2
OB - Middelfart 4-3
Vi starter dagen ud med AGF som presser godt og sætter os i mange svære situation. Det lykkedes aldrig helt at få styr på deres pres, og det ender med et nederlag.
Herefter skulle vi spille 3 fynske hold som vi kender rigtigt godt. Spillet ser i perioder rigtigt flot ud og lysten til at udfordre på kanterne, samt aflevere på det rigtige tidspunkt fik vi set. Især fra midt i 2. kamp og resten af stævnet er der rigtige fine takter.
Vi får lavet mange mål, men mangler i dele af kampene at hænge sammen når vi presser.
Alt i alt et super stævne med fin modstand, hvor der blev arbejdet med nogle af tingene fra træningsbanen.
U10B til stævne i Marienlyst:
Dagens fokus var, at skabe et socialt bånd mellem vores nye og gamle spillere. Derfor stillede vi op med 9 mand i truppen i dag, selvom vi kun må være 5 på banen.
Drengene blev skiftet ind i gruppevis med 8 min. interval, hvilket fungerede godt. Modstanderne blev tilsyndeladende mere forvirret end vores egne drenge, da vi skiftede et helt hold ind ad gangen, hvilket resulterede i, at vi alle kampe var overlegne både på pasninger, boldbesiddelse, chancer og overskud. 😊
Den ene gruppe drenge af spillere lagde et højt presspil, hvor den anden gruppe var dygtige pasningspillere. Drengene leverede en ihærdig indsats i alle kampe, som resulterede i 3 overlegne sejre og et nederlag.
Vi taber den sidste kamp til TPI med et enkelt mål scoret i sidste sekund. Træværket sagde stolpe ud hele 6 gange, og vi smagte uretfærdighedens bitterhed. Men det var samtidig fedt med mere modstand 💪🏻.
Vi skal forsat arbejde med, at alle mand ikke skal storme frem i vores presspil, hvilket efterlader vores bagerste mand alene med tre spillere. Drengene vil gerne score mål, men mål kommer når man spiller som et hold, og ikke kun individuelt. Det så vi flere eksempler på i dag.
Min fornemmelse var, at drengene havde en fed dag, og at de “nye” lynhurtigt følte sig inkluderet, som en del af fællesskabet. Det samme med forældrene
Skøn dag på kontoret!