Menu

U10 til Energy Fyn Cup 2023

image
Jesper Eriksen
13. november 2023 kl. 17:10
Super eftermiddag på stadion

Søndag drog seks u10 spillere fra OB sammen med 31 andre hold til Nature Energy Park for at spille tre kampe á 10 minutter.

 

Superligatruppen skulle næsten have mødt tidligere ind, så de kunne have lært lidt af den spilleglæde, som prydede banen et par timer før Hvidovre.

Drengene havde en fremragende eftermiddag med både sejre og tab, men vigtigst var drømmen om at få lov til at spille på stadion.

 

Det fejrede de med lækre finter og samspil. Efter de tre kampe stod den på udlevering af sandwich, trøjer og medaljer, inden der skulle løbes rundt om banen i pausen af Superligakampen.

Alt i alt en dejlig eftermiddag med smil på læben, hvor drengene fik sig en oplevelse, som de næppe glemmer foreløbig.

Luk