Menu

U10 på udebane med 2 hold

image
Jesper Eriksen
13. oktober 2022 kl. 09:49
Onsdag var 2 hold afsted i Dalum og ØB

U10A Dalum-OB 2-10

Onsdag aften spillede OB2 kamp i Dalum. De første 5-7 minutter er lidt usikre, men herefter er kampen meget lige og står 2-2 efter ca. 20 minutter.

Hvor begge hold spiller flot fodbold.

Herefter misser vi muligheden for at komme foran i flere omgange og derefter udnytter Dalum det og laver et par mål.

OB holdet mangler energi og troen på egne evner, hvilket gjorde at 2. halvleg blev en svær omgang for OB.

Alt i alt en ikke særlig god præstation af OB, hvor vi ikke får arbejdet med vores ting fra træning, men derimod bliver frustreret når noget ikke lykkes.

Nu er vi ved at være klar til en god weekend til øens hold cup, med en masse gode kampe.

 

U10A ØB-OB 1 5-6

Dagens fokuspunkter:

- Kommunikation

- Bevægelse uden bold

- Spille simpelt fodbold

 

Drengene skulle ud at rejse sig fra 0-10 nederlaget hjemme mod Dalum i lørdags, og det gjorde vi bestemt spilmæssigt.

Vi skulle lige vågne op fra start og kommer faktisk bagud forholdsvist tidligt i første halvleg. Herefter er det os der sidder på stort set det hele. Vi er rigtig effektive på siderne og kommer sejrrigt ud af alle vores offensive 1v1 dueller. Ift. Dalum-kampen var vi hurtige til at eksekvere vores dødbolde, indkast etc. og fik også taget ØB mens de ikke var klar, hvilket var virkelig positivt.

 

Men vi må erkende at vi også har perioder hvor ØB scorer deres mål hvor vi falder i koncentrationsniveau og intensitet. Det var bestemt ikke fordi ØB ikke kunne spille fodbold, for når de ville blev vi også spillet tynde på de mål de får scoret.

Men vi gik ind og satte os i respekt i anden halvleg og gik hårdt til den, hvilket var en fryd og se. Så vi fik stille og roligt kampen tilbage på vores hænder efter ØB havde reduceret med 2, og vi scorer selv efterfølgende 2.

 

De sidste 10 min. af kampen er hvor det går lidt galt, vi falder lidt ned i graven igen og spiller for komplicerede afleveringer hvor vi egentlig havde de nemme muligheder lige ved siden af os, og gør sådan set livet på banen lidt svært for os selv. ØB reducere endnu engang med 2 og er nu kun 1 efter og det kunne også have gået helt galt da ØB har en nogenlunde chance 30 sekunder før tid.

 

Kampen ender 5-6 i OB’s favør.

En god kamp med primært mange gode ting at tage med men også endnu et bevis på at når vi ikke er på og begynder at falde tilbage så er det der vi overlader for meget til vores modstander og det er bare en af mange eksempler på netop det.

Luk