Menu

U10 i kamp onsdag

image
Jesper Eriksen
18. august 2023 kl. 07:50
Sydbank Arena Ådalen var rammen til kampen

U10A begyndte hårdt efter en træning med 2x30, da de mødte BBB på Sydbank Arena.

Offensivt fokuspunkt: At gøre banen stor

Defensivt fokuspunkt: At sprinte i pres

Mentalt fokuspunkt: At være viljestærke og bakke hinanden op.

Drengene spillede med masser af overskud og energi hele vejen igennem, som bl.a. kom af, at de havde styr på banen.

Der var god bredde, og vi fik endda også sat et ekstra fokuspunkt på i halvlegen, som var at skabe dybde.

Derudover løste de flot 1v1 og 2v1 situationer, hvor vi endda også så modsatrettede løb mellem kanter og angriber.

Defensivt viste drengene også god energi i deres defensive dueller både med sprint i pres og at gå på kroppen.

Drengene lignede nogle, der havde savnet fodbolden i sommerferien, så de ville lynhurtigt have deres bold tilbage - og det fik de i den grad.

Der var god stemning hele vejen igennem, en super aften

Luk