U10 fodboldweekend

U10 A1 fredag og lørdag
7v7 mod KB (FCK) - fredag
Vi spillede fredag aften en 7-mands kamp på sydbank imod KB. Vi starter med godt pres og er tæt på at score et par gange i starten. Herefter kan vi ikke presse i så højt et tempo på en større bane end normalt og KB får derfor etableret spil og laver 3 mål.
I 2. halvleg er vi markant bedre med og begynder at finde løsninger med bolden. 2. halvleg ender 3-2 til KB, så kampen ender 6-2 i alt.
Alt i alt en super god oplevelse.
Lørdag
mod KB, Marienlyst og TPI 5v5
Lørdag havde vi inviteret til 5v5 stævne.
OB 4 – 1 KB
OB 4 - 1 BM
OB 2 -3 TPI
Her vinder vi to kampe og taber til TPI, men er generelt rigtig gode hele dagen. Presset var godt og spillet med bolden løser vi ofte, og er gode til at tage målmanden med i spillet for at skabe overtal.
Vi skaber en masse chancer og er samtidigt gode til at få lavet returløb, så vi forhindrer de fleste chancer i at blive alt for store.
Alt i alt en super weekend med højt humør, udfordrende modstandere og flot spil.
U10 B-stævne lørdag i Nyborg.
4 kampe mod hhv Holluf Pile, Fjordager, Kerteminde og Nyborg.
Drengene havde generelt godt fat i alle kampe. Vi presser modstanderne godt, da vi rent teknisk er stærkere.
Vi kommer forholdvis nemt på skudhold, men mangler kvalitet i vores afslutninger, hvilket gør, at vi ikke får scoret så mange mål.
Til gengæld var vores returløb og forsvarsspil eminent, og derfor lukker vi heller ikke mange mål ind.
Vi øver os på, at lave afleveringerne på det rigtige tidspunkt i stedet for at drible selv. På den måde skaber vi flere chancer.
Vi vinder 1, spiller 2 uafgjorte og taber 1. Drengene havde en fed dag.
U10 - A2 mod Langeskov. Søndag
Mærkelig kamp - ærgerligt resultat.
Boldbesiddelsesprocenten i denne kamp var 75-25 i OB's favør - og det er måske endda en underdrivelse.
Målt på antal skud havde vi vel dobbelt så mange chancer som modstanderen.
Alligevel blev det til et nederlag på 1-5.
Modstanderen stod dybt og havde et klar taktisk oplæg med lange bolde fra målmanden. Derfor blev det aldrig rigtig en køn kamp.
Vi havde en del store chancer, men desværre formodede vi ikke at omsætte dem til mål.
Vi vil gerne spille bolden, men vi mangler de afgørende løb for medspillerne, der kan åbne et kompakt forsvar.
Så på dagen tabte vi til et hold, der var meget mere kyniske end os og udnyttede, de kontraangreb de fik, når vi ikke var dygtige nok til at spille med bolden.
OB -TPI under her - OB - KB klik her - OB - BM klik her