Menu

U10 et smut i Nyborg og Ebberup

image
Jesper Eriksen
12. september 2023 kl. 06:25

U10 til C-stævne i Ebberup søndag formiddag

8 spillere til 5-mandsstævne med 3 kampe á 2x 10 minutter. Modstanderne hed ØB, Dalum og Søhus Stige. 

På græsplænen bag Ebberup Hallen var der lagt i kakkelovnen til flot fodbold, da banerne kort inden kampstart blev kridtet op af en kynisk robot. Dagens fokus var energi og intensitet på banen, så sveden ville rasle fra panden. 

Vi mødte hurtigt modstand, for første kamp var mod et velspillende men trænerstyret hold. Her var intensiteten knap så god for OB, men det blev bedre i anden kamp. Her spillede vi en betydeligt bedre og ligebyrdig kamp, selvom modstanderens langskudssmål fra midterlinjen lidt tog pusten fra os. 

Tredje og sidste kamp skulle den sidste energi ud af kroppen, og det kom den så sandelig også. Selvom drengene skulle vænne sig til at være bag midterlinjen ved målspark, så fungerede presspillet og intensiteten klart bedst i den sidste kamp. God stemning mellem drengene, der hyggede sig med hinanden mellem kampene💙🤍⚽️

 

Dagen startede med tåge og endte med sol

Søndag var OB U10 til B-stævne i Nyborg, hvor modstanderne var Næsby, Nyborg og Kerteminde.

Offensivt fokus:
▶️ Gøre banen stor og angribe rum.
Defensivt fokus:
▶️Sprinte i pres
Mentalt fokus:
▶️Vi er OB. Vi er intensitet og energi - sammen.

Drengene spillede tre flotte kampe og lykkes godt med fokuspunkterne.
Man kunne tydeligt se, at vi de seneste par uger har trænet interval med omstilling, og derfor angreb drengene energisk og ihærdigt, som resulterede i mange gode mål henover alle kampe.

De angreb rummet både med og uden bold, og det lod til, at de fik en aha-oplevelse.
Defensivt startede vi ikke overvældende godt, men som tågen også så småt disede af, blev drengene mere klare i deres aktioner, og det lykkedes dem at være tættere på deres direkte modstander uden at buse.

Der var store smil hele vejen igennem, og vi glæder os allerede til træning i morgen.

Luk