U10 C stævne

OB - holluf pile-tornbjerg (2) 5-3
OB - holluf pile-tornbjerg (1) 4-4
OB - BBB 3-7
Så blev det endeligt tid for U10 C at starte stævne. 8 veloplagte drenge mødte op i nærmest perfekt fodbold vejr. Dagens fokus punkter var returløb og løb for hinanden, med og uden bold.
I første kamp starter vi ud med flotte opspil, hvor masser af bevægelse resultere i flotte mål. Efter en periode hvor vi falder i banen får modstanderne lettere ved at presse vores forsvar. Imod slutningen af kampen får vi igen overtaget grundet børnenes villighed til at bevæge sig for hinanden.
I anden kamp møder vi et mere løbe stærkt og fysisk hold. Vi kommer bag ud 4 gange i kampen, men formår hver gang at svare igen. Nogen vil mene vi score heldige mål efter “klumpspil” foran mål, men børnene bliver ved med at søge deres chancer og det lykkedes at prikke bolden ind.
Tredje kamp bar præg af at formen ikke er hvor den skal være endnu, samt modstanderen var fysisk stærkere og havde flot kombinationsspil. Vi kommer hurtigt bagud med et par mål og vi kommer til at hænge med humøret og bliver for individuelle. I anden halvleg kommer drengene ud med ny tro på tingene. Drengene begynder at spille mere sammen, flytte sig for hinanden og at vi har en ekstra på banen gør vi får lavet nogle flotte mål at slutte stævnet af på.
Trænerteamet er stolte over drengenes evne til at komme tilbage trods modgang. Selv om vi tabte sidste kamp, gik drengene hjem med et smil på læben.
Tak for et fantastisk stævne!