Travl weekend for OB U10
A-kamp mod Middelfart
Vi skulle spille DBU kamp mod Middelfart, hvor dagens fokuspunkt var presspil og gøre banen kompakt.
Vi kommer rigtig godt fra start og spiller rigtig godt de første 20 minutter hvor vi kommer foran med mange mål.
Herefter er det lidt svært at ramme den samme intensitet, og Middelfart kommer bedre ind i kampen eftersom vi går ned i tempo.
Vi ender med at vinde kampen stort, men, god læring i at holde intensiteten høj selvom man kommer stort foran.
Intern træningskamp
Vi havde 14 drenge som skulle spille intern træningskamp, da vi kun havde 1 A kamp og vores B stævne blev aflyst.
Derfor øvede vi os på at spille på en lidt større bane, vi spillede nemlig 7v7. Det blev nogle virkelig fede kampe hvor drengene øvede sig en hel masse, og spillede mange forskellige positioner.
Dagens fokuspunkt var kommunikation, og det var megafedt og se hvor meget ansvar drengene tog inden på banen.

C-Stævne Horstwein
Dagens fokuspunkt var spilvendinger og spille bolden ud af pres.
Drengene var virkelig seje til at øve sig både på at spille med hinanden og øve sig på at udfordre 1v1.
Vi scorer rigtig mange flotte mål i løbet af dagen.
Dog er vi ikke altid lige gode til også at løbe med tilbage.
Dagen ender med 2 sejre og 1 nederlag og en masse glade drenge.