Tæt kamp med U11C mod Nyborg

U11C – Nyborg 5-6
Fokuspunkterne var:
- Bruge banen (positionering)
- Skyde på mål når chancerne byder sig
Vi kommer rigtig godt fra start og kommer hurtigt foran 1-0. Vi har mange gode løb og pasninger som ender i afslutninger, men vi mangler heldet til at få bolden ind over stregen. Vi styrer kampen indtil 3-4 min før pausen hvor Nyborg kommer igen og får 3 hurtige mål lige inden pausen.
Efter pausen er kampen meget lige, begge hold kommer til chancer igennem flot spil - en kamp hvor niveauet på begge hold er rigtig godt matchet.
Kampen ender 5-6 til Nyborgs favør, men vi kan tage mange gode ting med fra kampen som vi skal hjem og arbejde videre på.