Svendborg U11 forbi Ådalen tirsdag aften

OB U11M mod SfB
Svendborg kom forbi Ådalen i aftensolen onsdag til turneringskamp.
Fokuspunktet for kampen var:
- At spille på 1-2 berøringer så ofte som muligt
OB sidder på første halvleg og har mange forsøg på mål. De fleste er dog fra distancen, som bliver reddet af en god SfB-målmand. I forhold til vores fokuspunkt er der gode sekvenser, men vi er hæmmet af for meget stilstand blandt OB-spillerne, hvor vi er for langt fra hinanden.
Derfor står der 0-0 ved pausen.
I pausen snakker vi om, at kampen er en fed mulighed for at øve vores fokuspunkt, men at det kræver, at vi bevæger os og bliver ved med at spille, selvom fristelsen for en afslutning udefra kan være stor - for det havde vi ingen succes med i første halvleg.
Svendborg straffer fejl
Drengene fortsætter med at dominere kampen og brænder et par store muligheder uden at spille prangende. Selvom kampen er domineret af OB, scorer SfB to gange, hvor vi er for ukoncentrerede midt i anden halvleg og kommer foran 2-0.
Derefter starter OB-drengene et tungt pres og får scoret otte gange de sidste 15 minutter. Derfor slutter kampen 8-2 til OB.
En lærerig kamp for U11-drengene som i momenter øvede sig på dagens fokuspunkt, men i for store perioder bruger for mange touch på bolden, ikke er orienteret før boldmodtagelse og mangler bevægelse.
I weekenden går turen til Gentofte, hvor gode modstandere venter.