Menu

Søndag var U10 til 8v8 stævne i BM.

image
Jesper Eriksen
12. marts 2024 kl. 07:08

Fokus på bolden var at komme ud af skyggen. Fokus uden bolden var at være aggressive. Derudover lagde vi også fokus på kommunikation.

 

Første kamp er mod værterne, BM, hvor holdene matcher hinanden godt, og kampen går meget frem og tilbage.

 

Anden kamp kom vi i maskinen mod AGF, der lagde et højt mand-mand pres. Vi havde bolden meget på vores egen banehalvdel, men havde svært ved at komme til afslutning i den modsatte ende.

 

Derefter stod den på kamp mod et meget fysisk stærkt Brammning hold, hvor vi havde svært ved at følge med på den lange bane.

 

Selvom man skulle tro, at den sidste kamp mod AAB, som havde vundet alle kampe inden da, ville blive en hård nødt at knække, så var det drengenes klart bedste kamp. Det betalte sig at køre med god rotaionen gennem hele stævnet, og drengene var det hold med de mest friske ben. Kampen ender uafgjort, og der var højt humør i OB-lejren, da de godt var klar over at det var en meget flot præstation individuelt og som hold.

 

Alt i alt har det været et virkelig læreligt stævne med svære modstandere, der har mødt hinanden en håndfuld gange henover vinteren. Generelt er drengene meget trygge 1v1 og viser godt mod gennem hele stævnet. Mønstrene i 8v8 sidder der naturligvis ikke endnu, men det ser vi frem til at lære endnu mere af.

Luk