Menu

Silende regn, skinnende sol og straffekspark med Superligaen

image
Jesper Eriksen
09. april 2024 kl. 07:03
U0 havde besøg af Næsby

Søndag fik OB U10 besøg af deres gode venner fra Næsby, hvor der blev spillet fodbold sammen på tværs af klubberne på alle niveauer.

 

Første bygede time stod på stationstræning. Afslutninger, motoriklege, 1v1 og 3v2 var på menuen i godt en time, og derefter begyndte 5v5 kampene på 4 baner, hvor solens varme kom frem.

 

Til slut var der straffesparkskonkurrence på banerne, og her kom Superligaspillerne forbi efter deres træning på banen ved siden af. Her var nogle af drengene modige nok til at spørge spillerne, om de ville være lidt med, og det ville Aske Adelgaard naturligvis. Han plaffede selv et par bolde i nettet, og derefter lod han drengene tage nogle skud på ham.

Dét var prikken over i’et efter to skønne timer.

Luk