Menu

Pointdelingen i Dalum

image
Jesper Eriksen
19. april 2021 kl. 07:04
U11 M spillede 2-2

I solskin og godt vejr spillede vi 2x30 i turneringen mod Dalum.

Første gang på græs i meget lang tid, og det kræver en tilpasning fra drengenes side.

Dagens fokuspunkter:

  • Vores opspil hvor vi skal holde bredden
  • Energi i vores aktioner
  • Vilje og mod

I opvarmningen så vi ikke helt klar ud, og det kom også til udtryk i kampen, hvor vi starter meget nervøst og usikkert. Efter få minutter kommer vi lidt med i kampen igen og den er meget lige på trods af stolpe- og overliggerskud fra Dalum-holdet.

Midt i første halvleg laver vi en opspilsfejl, som resulterer i 0-1 til Dalum. Ikke mange minutter efter scorer Dalum til 0-2 direkte på et frispark.

Herefter er  vores udtryk ikke særlig godt, vi får ikke presset færdig, og vi formår ikke at ramme hinanden, når vi endelig har bolden.

Pausesnakken går primært på vores vilje i at holde presset, turde holde i bolden, og mod på at kæmpe os tilbage i kampen.

 

Anden halvleg har vi bolden mest, og vores spil begynder at fungere på hele banen. Derudover kommer OB DNA'et frem og drengene kæmper utrolig hårdt for hinanden. Midt i anden halvleg kommer vi endelig til fornuftige chancer, og får også reduceret til 1-2.

De næste minutter presser vi på, og får udlignet med små 10 minutter tilbage af kampen. Afslutningsvist kunne både vi og Dalum have scoret, så at kampen endte med 1 point til begge hold er fair nok.

 

Næste kamp mod S.f.B.

Luk