Overblik over deltagelse for OB holdene

OB stillede med 7 hold hen over St. Bededags weekenden til Næstved Cup.
U8 til U11
Nogle gode oplevelser og erfaringer rigere er det blevet til
Fredag 5. Maj 2023
U11 til Store Bededags Cup i Næstved
Store Bededag blev brugt i Næstved for U11-holdet, som var til cup med gruppespil og knockout-kampe.
Vores fokuspunkt for kampen var:
▶️Mentalt: At støtte dem, der var mest udfordret på banen og sætte kravene til dem, der havde succes
▶️Offensivt/teknisk: At spille på få berøringer og spille bolden ud af pres og over i et frit område ved hjælp af en spilvending
▶️Defensivt: At være aggressiv i pres og genpres og hurtigt vinde bolden tilbage
Gruppespillet resulterede i 7 point i 3 kampe og meget flot spil. Vi spiller hurtigt uden om modstanderne og giver ingenting væk, fordi vi er så skarpe på at vinde bolden tilbage.
Det betød, at Frem ventede i kvartfinalen.
Drengene leverer igen en super indsats og vinder sikkert kampen, som OB er altdominerende i.
I semifinalen ventede Lyngby.
En spændende kamp, hvor OB-drengene er klart bedst og får store tilbud. Men vi scorer ikke, og derfor bliver det 0-0 og skal afgøres i straffesparkskonkurrence. Her leverer vores målmand en super redning på et af Lyngbys spark, og da vi selv scorer på vores tre forsøg, var vi klar til finalen.
Et af de bedste minder fra dagen kom i jublen efter semifinalen, hvor drengene viser det sammenhold, der er på holdet. Det var fedt at være vidne til.
I finalen ventede Brøndby, og det skulle vise sig at blive en herrefight mellem to meget stærke hold.
OB er bedst i første halvleg, mens anden halvleg er Brøndbys. Derfor slutter det igen 0-0. Kampen bød på nerve, fight og intensitet - præcis som en finale skal.
Brøndby scorer på alle deres tre forsøg, og da vi desværre brænder vores sidste forsøg, må vi tage til takke med andenpladsen.
Igen viser drengene en flot holdånd og støtte til hinanden efter et surt - men lærerigt nederlag. Så vi kan godt sætte flueben ved dagens mentale fokuspunkt. Drengene tager oplevelsen med videre til fremtiden og lærer af den.
En super dag i Næstved med flotte præstationer, masser af smil, stor holdånd og også tårer til sidst. En fodbolddag, der havde det hele.
Lørdag 6. Maj 2023
Et super velspillende U8A hold til stævne i Næstved - en pulje hvor holdet sluttede som nummer 2 med 1 uafgjort 1 nederlag og 3 sejre som rakte til en
samlet andenplads for drengene ⚽️
U8 C vandt sikkert deres pulje med 3 sejre og mellemspillet blev det til en uafgjort og et nederlag. 👍
Søndag 7. Maj 2023
Søndag var U9 til Store Bededags Cup i Næstved. ⚽️
Alle drenge leverede en flot indsats hele dagen igennem med fnis og finter. Det blev til i alt 100 minutters fodbold i det skønne vejr.☀️
Tilbage over broen blev bilerne en guldmedalje hver og en pokal tungere. U9C kom på en flot andenplads i deres pulje, og U9A kom på en ligeså flot andenplads samlet set. 🏆
U10 B 5v5
Det blev til 2 sejre og 2 nederlag
U10 A 8v8 her blev første kamp tabt med 1-0 til FCK og det kom drenge sig ikke rigtig over i de næste kamp som gav nederlag til B93 og Næstved