OB U10A i aktion 2 gange her i weekenden
Lørdag skulle vi spille mod BBB, som kom forbi Ådalen med 2 hold. Det var nogle gode kampe hvor drengene fik øvet sig på en masse forskellige ting. Vi øvede os meget i vores presspil, og på at få målmanden med frem. På begge baner var der en masse drenge på begge hold som gerne ville øve sig, og der blev scoret en masse flotte mål på begge baner.

Dalum-OB
Søndag skulle vi til Dalum og spille 8v8. Det var en mega fed kamp der bølgede meget frem og tilbage. Begge hold scorer nogle flotte mål og skaber nogle gode chancer. Kampen er helt lige resultatmæssigt næsten hele dagen. Dog slutter Dalum kampen bedst og ender med at trække det længste strå.

