Menu

OB U10 A mod Aarup

image
Jesper Eriksen
10. oktober 2021 kl. 09:04
Aarup gæstede lørdag formiddag Ådalen i U10 A-rækken.

Til kampen havde vi fokus på at sprinte i pres og spille på få berøringer.

Det blev en formiddag, der bød på både op- og nedture for U10-drengene, men heldigvis flest opture.

 

Vi starter kampen godt og kombinerer os flot igennem i kampens indledning og kommer foran med 3-1. Dernæst mister vi momentum i første halvlegs sidste kvarter, hvor vi stresser, spiller panisk og laver mange fejl. Dermed går vi til pausen bagud 5-3.

 

I pausen snakker vi om, at vi bare skal gå ud at spille. Ikke så meget taktisk, men ud at nyde og være glade og spille med ro i maven.

 

Det gjorde drengene, og i anden halvleg spiller vi flot fodbold med glæde og gejst. Præcis som det skal være.

 

Kampen ender med en sejr OB-holdet, og drengene skal have ros for at finde tilbage i kampen.

 

Nu venter der en uges træning, inden holdet drager til Øens Hold-cup på Tåsinge på fredag.

Luk