OB U10

48 hold fra hele Europa dystede i weekenden i den prestigefyldte Raddatz Cup i Hannover.
OB var kommet i pulje med bl.a. Schalke 04, og netop de to hold kom videre fra puljen som nr. 1. og nr. 2. Den indbyrdes kamp var tæt og intens.Ved stillingen 1-0 til Schalke blev OB’s angriber efter et flot opspil nedlagt efter han netop havde rundet målmanden, og var helt fri for mål. Et flot taget frispark ramte desværre trekantssammenføjningen, og i de dødende minutter fik Schalke sat to mål ind til 3-0, hvilket dog ikke var sigende for kampen. Det blev i puljen til sejrer over tre tyske hold og en uafgjort mod et stærkt polsk hold.
Mellemrundepuljen bød på SIK Viborg, og storklubberne 1. FC Køln og S.L. Benfica. Og netop kampen mod mægtigeBenfica skulle blive lørdagens bedste kamp for OB’s drenge. Daslutfløjten lød brød jublen løs hos spillerne, hos trænerne på sidelinjen og selvfølgelig hos de medrejsende tilskuere - ørnen fra Lissabon blev skudt ned med en 3-2 sejr. Det var ikke Madrid 1994, men følelserne og stoltheden var de samme.
Lørdagens sidste kamp blev desværre til et tæt nederlag til Viborg, der nok er Danmarks fysisk stærkeste hold. Da de andre hold slog hinanden internt, kunne en sejr over FC. Køln bringe OB helt ind i spillet om titlen, desværre var magien fra lørdagens kamp mod Benfica ikke kommet med ud af dynerne søndag morgen, og FC Køln vandt fortjent 2-0.
Netop som alle troede, at oplevelserne og modstanderne ikke kunne blive meget større kom slutspilspuljen: Rangers FC, F.C. Internazionale Milano og VfLWolfsburg.
OB tabte meget ufortjent 1-2 mod Rangers, men spillede fantastisk og kun med et fejlagtigt dømt frispark kunne skotterne stjæle alle pointene. OB styrende kampen med teknisk spil og højt genpres, mens skotterne ikke gik af vejen for at trække i trøjerne og lave ”professionelle” frispark.
Kun 20 min. efter stod de grønne bluser fra Wolfsburg klar på banen, magien fra om lørdagen kom tilbage, OB vandt meget fortjent 1-0 og havde chancerne til mere. Aldrig har før har et U10 hold fra Odense løbet så meget og formået at lave så flot genpres mod en tysk topklub. Jublen kunne igen bryde velfortjent ud.
Den sidste puljekamp bød på Inter, der desværre spillede deres bedste kamp, mens OB spillede deres svageste kamp – resultatet blev et fortjent nederlag på 0-3.
I placeringskampen om 13-14 pladsen ville skæbnen, at OB igen skulle op mod S.L. Benfica. OB dominerede kampen markant og vidste igen storspil og hele banen, og kun et selvmål af OB i de dødende sekunder bragte kampen ud i straffesparkskonkurrence, som blev tabt 3-5.
Når regnestykket gøres op, så bød turneringen på 5 sejre, 2 uafgjort, 5 nederlag mod nogle af Europas aller største klubber, hvilket er langt over, hvad der kunne forventes. Ogmed fra topklubberne og hjem til træningsbanerne tages fokus på højere tempo i eget spil, førstegangsafleveringer og aggressivitet på hele banen - det et vigtige konkurrenceparameter set i en international kontekst.
Schalke 04 vandt turneringen med en finalesejr over Manchester City.