Menu

OB Micro/Børne-fodbold

image
Jesper Eriksen
05. november 2016 kl. 09:59
Søger trænere - kunne du se dig selv som træner i OB

 

OB søger hele tiden at optimerer træningen, derfor søger vi flere trænere til at udfylde opgaven lige fra U6 til U11 drenge

Som træner vil du indgå i trænerteamet og til (alle) holdets træninger. Det er din opgave, under vejledning af den tilknyttede Cheftræner at sørge for at træninger og andre aktiviteter forløber smurt samt at børnene altid går glade hjem fra fodboldtræning.

Vi træner hele året både indendørs og udendørs

 

Som ansat i Odense Boldklub bliver du en del af et fagligt stærkt team der er præget af samarbejde og vidensdeling. Vi forsøger at skabe gode relationer trænerne imellem - også på tværs af hold og årgange. 

Stillingerne anses som frivilligt arbejde men bliver dog honoreret med et mindre og symbolsk godtgørelsesbeløb, en tøjpakke og et stadionkort til EWII-Park.

Ønsker man at være aktivt medlem (spillende) ved siden af, er dette såmænd gratis uanset hold. 

Vi forsøger at uddanne vores træneres kompetencer på både interne og eksterne kurser. Det er altså muligt at starte både sin trænergerning og træneruddannelse hos os. 

Skulle opslaget have vækket din interesse eller vil du gerne høre mere, så kontakt os endelig.

Vi anbefaler alle interesserede uanset etnicitet, køn og alder at ansøge. Vi bider ikke og har for det meste tid til en snak. 

Ved ansættelse indhentes børneattest.

Kontakt 

Børnekonsulent

 

Jesper Eriksen 

2062 2658

je@obfodbold.dk

 

Luk